En lidt kedelig debut
Odysseus 3 - Gentofte 1 3½ - 4½
En sen melding, om at vi ikke kunne bruge vores lokaler til holdkampen mod Gentofte, skabte forvirring. Vi blev henvist til Pulsen, et beboerlokale på bagsiden af bygningen. Efter at have slæbt brikker osv og tilrettevist alle spillere kom 3.holdets kamp igang. Jacob fra Gentofte tilbød generøst, at vi kunne starte urene med 10 min. forsinkelse.
Â
Vi havde 2 reserver med, Haik på 7. og Farhad på 8. Det var Farhads allerførste turneringsparti.
Begge kom dog til at stå sløjt efter et par timer og tabte sluttelig. Men begge brugte tiden godt og kæmpede til det sidste.
Â
Ivar på 6. stod fint indtil modstanderen brød igennem og vandt et par bønder. Nede 0-3 så det ikke for godt ud. Henrik på 5. stod også skidt, med tårn mod 2 lette, men efter en skak der godt kunne dækkes, opgav modstanderen.
Â
Michael på 4. angreb længe, kunne ikke bryde igennem i centrum og i tidnød blev han spillet ned, med bondetab og kvali. 1-4, så ikke godt ud, især da Thorlejf på 3. med en indre rasen, havde spillet en skæv åbning og tabt en bonde uden komp. Men med springer og tårn og dobbeltbonde, mod tårn løber og 3 fribønder, lykkedes det at få en ½. Nogle brugte meget ufint ordet held.
Â
Fabian havde vanen tro stillet op til angreb på kongefløjen. men da modstanderen ikke rokerede, rettede han skytset mod centrum. vandt en kvali og partiet.
Søren på første pressede langsomt modstanderen, vandt en bonde og partiet.
Â
Ikke den bedste start men efter situationen ganske acceptabelt. Vi ses i Brøndby d.18/11.
Visninger: 82