Selv spillede jeg en lidt kedelig remis mod L. Hyldkrog, min gamle kollega. Jerry spillede et fint angrebsparti, hvor en trussel om mat eller damegevinst afgjorde. Henrik stod lige, da han pludselig slog en springer med damen, modstanderen var nødt til at slå tilbage og vupti afgjorde en familieskak kampen.

Ole hørte igen efter beskeden, vind en bonde og afgør partiet. Et stærkt angreb tvang modstanderen til at ofre en løber, men i stedet for at slå løberen, spillede Ole sin dronning ind i g-linien og satte en udækkelig mat op.

Fabian på første angreb uophørligt, endte i en lidt rodet stilling, på et tidspunkt med damen mod tre lette, fandt et godt kvalitetsoffer og fik en vunden stilling.

Så var der Michael tilbage. Han kom for sent, det var svært at finde spillestedet. Han kom i tidnød, men fik en god stilling med en bonde i overskud. efter at have været under 3 min. på uret i over en halv time, og undervejs nok havde haft en gevinst i sigte, endte partiet remis.

Vi har dog stadig en oprykningschance i sidste kamp, men oddsene bliver svære. vi krydser dog fingre og kæmper.