Skakforeningen Odysseus har måttet sige farvel til et af vores mangeårige medlemmer.
Jerry kom til Odysseus med fusioneringen med Tjalfe i 1999 og har siden deltaget i vinter- samt holdturneringen.
Jerry og jeg (Thorlejf) udviklede hurtigt et venskab som indeholdt meget mere end vores fælles interesse for mørkt øl.
Jerry var øl-entusiast og vores sammenkomster udviklede sig hurtigt til samtaler om politik (hvor vi lå på linie) historie, kunst og kultur. Vi vekslede tanker og bøger og jeg var med til at brygge øl hos Jerry.
Jerrys viden var enorm og i løbet af årene gik det op for mig, at Jerrys hovedinteresse var tal. Han havde bøger om tal og systemer og der måtte jeg beklageligvis give op.
Jerry døde efter kort tids sygdom og familien ønsker, at bisættelsen skal foregå i tavshed.

