Morten Andersen ny klubmester

Kategori: Nyheder Publiceret: Søndag, 30. maj 2021 Skrevet af Jens Juul Hornsgaard Udskriv Email

Det lykkedes efter en del forhindringer at få spillet vinterturneringen færdig og dermed få kåret en ny klubmester. Dog havde bestyrelsen valgt at korte turneringen ned til 7 runder, så vi kan starte på en frisk i den nye sæson.

Ny klubmester blev Morten Andersen med 6 point. Vandt 6 partier og måtte kun ned imod den anden Morten.

Det er første gang, at Morten A. deltog i Vinterturnering og man må sige, at han indfriede favoritværdigheden.

I sidste runde forsøgte Claus Olsen sig med et tårnoffer og mattrusler. Men Morten ofrede en officer tilbage og red stormed sikkert af og tog pointet.

Årets højdespringer må siges at være Fabian. Scorede 4 point og endte på en flot 5. plads. Vandt i sidste runde et fint parti imod Jan Sander og har flere andre gode resultater i sæsonen. Flot.

På torsdag er der foredrag om "Skak i Gladsaxe". Alex Madsen fra Caissa og Claus Olsen har skrevet en imponerende bog om skak i Gladsaxe kommune gennem tiderne. Der har faktisk været en del klubber ud over de to nuværende. Og også en del spændende personligheder at fortælle om. Alle er velkomne.

Derudover kan jeg nævne, at tilmeldingen til Gladsaxe-mesterskabet er startet. Der er et loft på 24 spillere og sidste gang blev der udsolgt. Så skynd dig at melde dig til.

Visninger: 712