De sidste 3 partier var lige lovlig spændende. Fabrin fik en kæmpestilling med bindinger af modstanderens officerer i forhold til dronning og tårn og efterfølgende bondegevinst, men pludselig var der også bindinger den anden vej og kongeangreb begge veje. Komplikationerne endte heldigvis med at falde ud til Fabrins fordel.
William mødte samme modstander som om mandagen. Modstanderen ofrede ukorrekt en officer, hvilket William umiddelbart havde helt styr på, men presset endte med at give modchancer. Det mundede ud i et slutspil, hvor William i tidnød med konge og springer skulle holde styr på 4 fribønder på kongefløjen, samtidig med at bondemajoriteten på dronningenfløjen skulle føres frem. Det lykkedes på imponerende vis at holde hovedet koldt, og med 12 sekunder tilbage fik William forvandlet til dronning og vandt dermed 2-0 i den indbyrdes kamp.
Morten vandt en kvalitet, men i slutspillet med T+T mod T+L og 7 bønder på hver side var der ikke rigtig åbne linjer, så der måtte nørkles meget. Men da først det lykkedes at få et indbrudsfelt til tårnene faldt forsvaret hurtigt sammen. Dermed blev det til en tiltrængt sejr på 6-2.
