Igen i torsdags havde Erik Andre Andersen lagt vejen forbi Odysseus for at fortælle om en af sine bøger. Denne gang gjaldt det den lidt ældre bog om "Den sovjeiske Skakskole".
Og de fremmødte medlemmer fik sig en underholdende og oplysende aften, hvor Erik Andre øste af sin store viden.

Den sovjetiske Skakskole dækker over en satsning på skak i Sovjet efter 2. verdenskrig. Og Erik Andre mener også, at det dækker over en ny og videnskabelig tilgang til skak.
Det andet spørgsmål var, om skak-resultaterne i Sovjet var politisk styrede. Erik Andres vurdering var, at selvom der er mistanker, så er der ikke en rygende pistol. Og politikerne påvirkede aldrig selv skak-trækkene, da det ville svække spillernes styrke i internationale partier.
Som en overraskelse så havde Michael Sommer en stak østeuropæisk litteratur med til Erik Andre, og disse tidsskrifter kunne næppe havne hos en mere dedikeret læser.
På torsdag starter Vinterturneringen. Der er 15 deltagere til start og turneringen er ganske stærk med en del deltagere fra 1. holdet. Hvis man skynder sig, så er det stadig muligt at efter-tilmelde sig.
