William vandt med sort et flot angrebsparti med en klassisk springerskak på g3 i kombination med åben h- linje og kontrol over diagonalen g1-a7.

Jesper Klausen spillede et rigtig flot parti, hvor han ofrede officer for bønder i centrum, der vandrede frem fuldstændig og dominerede stillingen. På et tidspunkt vandrede modstanderen a-bonde tilsyneladende målbevidst mod forvandling, men som modstanderen selv sagde bagefter ”det var jo den eneste brik, der kunne rykke”.

Gadegaard og Morten havde stillinger, som jeg umiddelbart vurderede som gode, men begge måtte desværre ned. Dermed endte det med et smalt nederlag.